OPGØRET tager direkte tråden op fra AGENDA.

Agenda var den første bog i serien om forfatteren og efterforskeren,Thor Thomsen og svindelaffæren omkring finanskoncernen T.T.Webb & co.
Under Thors efterforskning får vi et mere indgående kendskab til ham som person og de opgør, han må tage i sit liv.

Savnede personer fra fortiden dukker uventet op og kommer til at spille en væsentlig rolle.

Der bliver kamp til stregen med mord og affærer. Thors liv tager en uventet drejning, da nogle personer, som står ham nær, dør.

Sammen med den tidligere chef i drabsafdelingen og Thors gamle kollega, Per Jensen, genoptager de efterforskningen. Det forsvundne chartek dukker op, og et besøg i en forladt skovvilla sætter skub i opklaringen, da villaen gemmer på en dyster hemmelighed.
OPGØRET er endnu en pageturner af Peter Lundberg. Romanen holder et konstant spændingsniveau og er uforudsigelig.

Udover, at OPGØRET er en spændingsroman, borer den sig også dybt ned i nogle vigtige, eksistentielle spørgsmål om livet og døden.
Som læser kommer vi helt ind under huden på bogens to hovedpersoner. Vi møder her nogle mennesker, som nok er forskellige, men som alligevel har mange fællestræk. De kæmper begge deres ydre kampe, samtidig med at de er i konstant konflikt med de indre dæmoner. Svigt, traumer, længsler og angst fylder meget, og gør det svært for dem at knytte sig følelsesmæssigt til andre. Frygten for at blive svigtet styrer dem.

Der er meget på spil i romanen.

OPGØRET 2020
ISBN 978-87-972036-1-3

Læs første kapitel af OPGØRET

Rom – september 2012

PÅ VIA CORRONADA var resterne af Christian Lunds BMW stadig omspændt af flammer. Den kraftige eksplosion, der fandt sted kort efter, at Maria Rossi og Christian havde forladt Weberbergs store villa på Via Corronada 220 uden for centrum, havde forvandlet bilen til en bunke fragmentariske og iturevne vragdele. Tøj og papirer lå brændende og spredt ud over et stort område. De personer, der måtte have været i bilen, var sprængt i småstykker, og den kraftige brand ville have fortæret alt af både kød og knogler.

Thor Thomsen og Birthe Nicolaisen stod et stykke derfra og holdt om hinanden. Hun var totalt opløst i gråd. Om det var lettelsens tårer, eller hun var chokeret og ulykkelig over det skete, kunne Thor ikke rigtigt vurdere. En ting stod dog klart: Christian Lund og Maria Rossi ville de ikke se igen.

Birthe havde aldrig tidligere oplevet en dødsulykke på så nært hold. Det var skræmmende og kun noget, man så på film. Det ene øjeblik fik hun øjenkontakt med Christian, og i det næste øjeblik var både han og Maria Rossi pulveriseret i en så kraftig eksplosion, at flere af husene i nærheden havde fået knust deres ruder af trykbølgen fra eksplosionen.

Thor holdt om Birthe, og han kunne mærke, hvordan hun rystede. En af redningsfolkene kom og gav dem et varmetæppe, som Thor lagde om hende. Bagefter gik de hen og satte sig i politibilen, som et øjeblik efter kørte dem ind til hotellet i midtbyen. Ingen sagde noget på turen tilbage til Rom. Thor sad bare og holdt om Birthe.

Deres mission var afsluttet. De kunne nu pakke og rejse hjem til Danmark så hurtigt som muligt. Det sidste, Thor ville gøre hernede, var at få sagt ordentlig tak til Sergio Julianto, den ledende politimand og kontaktperson, som havde assisteret dem på en både god og effektiv måde. Han skulle også lige nå at have fat i Pedro fra hotel Conciliazione og sagt ham en stor tak for koordineringen. Pedro var gift med Maria og havde ved flere lejligheder hjulpet i denne sag. Pedro arbejdede, udover som ejer af hotellet, også for politiet på nogle specielle opgaver. Gennem årene havde Pedro og Thor opbygget et godt venskab. Han ville også lige nå at få fat i Steen Nielsen og hans unge ven og takke dem for at have taget kontakt til politiet i Danmark. For uden deres medvirken havde de ikke kunnet få afsluttet denne sag.

I flere år havde sagen fyldt meget i deres liv, og så i løbet af få øjeblikke var det hele afsluttet. Han ville ikke sige, at han var glad. Følelsen var nærmest tomhed. Ja, tomhed var vel det ord, der bedst dækkede det, han følte lige nu. Der ville naturligvis stadigvæk være en del arbejde for politiet, der skulle ordnes, men hans rolle i sagen var afsluttet. Dog med en noget anden udgang end han havde troet. Nu kunne de slappe af. Birthe kunne få ro i sit liv, og selv kunne han blive færdig med sin næste roman.

Da de kom tilbage til hotellet, havde Birthe det skidt. Han hjalp hende i seng og gav hende de beroligende piller, som han havde fået af en af de paramedicinere, som var kommet til ulykkesstedet. Nu var det vigtigt, at hun fik sovet. Selv havde han brug for at tænke det hele igennem endnu engang. Ikke mange minutter efter sov Birthe. Thor satte sig i stolen ved vinduet ud til gården. Lige nu kunne han godt have røget en tyvestyks pakke cigaretter og drukket en halv flaske whisky. Men han havde hverken smøger eller whisky.

Han var lettet. Selvfølgelig var han det. Men alligevel følte han en form for tomhed brede sig i kroppen. Men det var vel heller ikke så mærkeligt efter så mange års optagethed af denne sag og jagten på de implicerede personer. Det, der ærgrede ham mest, var, at han ikke havde nået at afhøre Christian Lund. Fået hans udlægning af sagen og en forklaring på, om hans egen teori om Weberbergs gamle studieven og nærmeste fortrolige, advokat Lundstrøm, holdt stik. Nemlig, at Lundstrøm havde fingeret sit selvmord i cellen og nu levede som en fri mand et eller andet sted på kloden. Det spørgsmål ville han nu aldrig få svaret på. Weberberg var uden for rækkevidde, og det var også et spørgsmål om tid, inden han var en død mand med den fremskredne cancer, som han havde. Hvem Christian og Maria havde mødt i villaen på Via Corronada 220, ville han få at vide, når Sergio Julianto og hans folk var færdige med afhøringen af den eller de personer, som befandt sig i villaen.